|
|
|
Forældrekursus
FBU ForældreLANDsforeningens årlige forældrekursus afholdes i Laugesens have den 25. september og den 26. september 2010.
Er du medlem af FBU har du fået tilsendt program med posten. Er du ikke medlem og har lyst at deltage i dette års forældrekursus, så kræver det at du opretter et medlemsskab meget hurtig.
Lørdag den 25. september 2010 11.00-11.30 Ankomst og kaffe / the
11.30-11.45 Velkomst og praktiske oplysninger
11.45–13.15 Et aktuelt emne om familier med børn, som har behov
for særlig støtte
Stadig under planlægning. Det er desværre endnu ikke
lykkedes os at finde en oplægsholder til dagen. Men det
gør vi selvfølgelig !
13.15-14.15 Frokost
14.00-14.30 Indkvartering
14.30-14.45 Oplæg til gruppearbejde
14.45-17.00 Arbejde i temagrupper
I grupperne deltager en oplægsholder / "vært" med
kort oplæg om gruppens tema. "Værten" vil også være
til støtte for gruppens drøftelse og erfaringsudveksling.
Kl. ca. 15: Kaffe / the og kage
Gruppen planlægger selv pauser.
17.15-18.00 Opsamling på dagen.
18.00-18.30 Pause.
18.30-20.00 Middag
20.30 Århusrevysterne
21.30 Samvær og mulighed for at benytte faciliteterne på
Laugesens Have.
???? Godnat og på gensyn i morgen.
Søndag den 26. september 2010
8.00-9.00 Morgenmad
9.00-9.15 Samling
9.15-11.30 Arbejde i temagrupper
I grupperne deltager en oplægsholder / "vært" med
kort oplæg om gruppens tema. "Værten" vil også være
til støtte for gruppens drøftelse og erfaringsudveksling.
Kl. 10.45 Kaffe / the.
Gruppen planlægger selv pauser.
11.45-12.45 Samling, evaluering og afslutning
12.45-13.45 Frokost
FBU ForældreLANDsforeningen Forældrekursus 2010
Temagrupper Hver deltager kan være med i 2 temagrupper, 1 lørdag eftermiddag og 1 søndag formiddag.
I de fleste temagrupper vil der være en oplægsholder og "vært", som indleder gruppens arbejde med
et mindre oplæg om temaet. Oplægget skal danne baggrund for en snak i gruppen om emnet samtidig med, at der i gruppen skal gives god plads til de personlige fortællinger, erfaringer og oplevelser.
Ved fordeling i grupper vil vi gøre vores bedste for at imødekomme deltagernes ønsker.
For at det kan blive muligt, beder vi dig skrive, hvilke 4 temaer, som kunne have din interesse. Så gør vi, hvad vi kan for, at du kan få mindst 1 og helst 2 ønsker opfyldt.
Lørdag den 25. september 2010
Gruppe nr. L 1 Emne: Det betydningsfulde samarbejde – når børn er i familiepleje
En plejefamilie fortæller om sine erfaringer med et godt samarbejde.
At være plejebarn betyder altid at være delt mellem to familier. Derfor er det afgørende, at samarbejdet fungerer positivt og så optimalt som muligt, med respekt for alle parter, for at mindske barnets loyalitetskonflikt. Det kræver stor imødekommenhed og fleksibilitet fra alle parter at udvikle et tillidsfuldt samarbejde.
Oplægsholdere: Anja og Finn Würtz, plejeforældre
Gruppe nr. L 2 Emne: Børne- og familieafdelingens opgaver
Opgaven er bl.a. at foretage undersøgelser af børn og familiers forhold og at yde familieorienteret rådgivning og støtte. Derudover kan der blive tale om hjælpe med forskellige former for særlig støtte. Målet er et konstruktivt samarbejde mellem familien og børne- og familieafdelingen.
I serviceloven findes samtidig muligheden for tvangsfjernelse af børn og unge. Hvordan hænger dét sammen ? Vi vil beskæftige os med behov, muligheder og dilemmaer...
Oplægsholder: Anne Marie Nielsen, socialrådgiver i FBU ForældreStøtte, tidligere Herning Kommune
Gruppe nr. L 3 Emne: Forældresamarbejde i fokus
På Struer Skolehjem vægter vi samarbejdet med forældre højt. Tilfredse forældre giver glade børn. Vi arbejder på, så vidt muligt, at få børnenes liv på institutionen og livet hjemme til at hænge sammen. Vi søger at inddrage forældrene i barnets liv og for at det kan lykkes, har vi på Struer Skolehjem sat samarbejdet øverst på dagsordenen ved en anbringelse.
Hvordan gør vi det i praksis ? hvad har vi af erfaringer ?
Kan I som forældre bidrage til, at jeg kan blive klogere og tage gode indput med tilbage. ? Vi vil gerne blive bedre.
Oplægsholder: Charlotte Egemose, pædagog og afdelingsleder på Struer Skolehjem
Gruppe nr. L 4 Emne: Forældresamarbejde med forældre til anbragte børn og unge
Hvordan skal forældresamarbejdet være, når det er optimalt ? Hvordan samarbejder vi med forældrene på
Opholdsstedet Alrunen ?
I gruppen vil jeg gerne diskutere:
Hvilke faldgruber er der for forældre og pædagoger ?
Er eller skal de unge involveres i, hvad der snakkes med forældrene om ?
Oplægsholder: Ingelise Langenberg, stedfortræder på Opholdsstedet Alrunen
Gruppe nr. L 5 Emne: Børn med diagnoser – hvad vil det sige og hvilke særlige udfordringer giver det forældre ?
Børn, der er anbragt udenfor hjemmet, har i mange tilfælde psykiske vanskeligheder, blandt andet ADHD. Hvordan kan forældre forstå deres børn med diagnoser og dermed bedre hjælpe børnene ? I gruppen vil vi diskutere de erfaringer, forældrene har med deres børn og med samarbejde med anbringelsesstederne og måske sammen udvikle ideer til, hvordan forholdene for børnene kan forbedres.
Oplægsholder: Anne Worning, direktør i ADHD – foreningen
Gruppe nr. L 6 Emne: Børnenes stemme
Hvordan opleves det at være anbragt i plejefamilie ? Hvad er svært og hvad er godt ? Hvordan tænker plejebørn om deres forældre, plejeforældre, søskende og verden udenom ? Dette vil blive belyst ved hjælp af breve skrevet på boernetinget.dk - en hjemmeside for plejebørn og tidligere plejebørn.
Oplægsholder: Stinne Lau Tvede, projektleder på Børnetinget, Børn og Familier
Gruppe nr. L 7 Emne: Unge og rusmidler
- at være forældre til de eksperimenterende unge….
Vi vil i gruppen sætte fokus på følgende temaer:
- hvorfor bruger de unge rusmidler ?
- hvad ved vi voksne om de unges brug / misbrug af rusmidler ?
- hvilke rusmidler bruges af de unge og hvordan virker de ?
- tegn og signaler på at de unge bruger / misbruger rusmidler ?
- hvordan snakker vi med de unge om rusmidler ?
Oplægsholder: Maggi Brock, ungerådgiver, Fredericia Misbrugscenter
Gruppe nr. L 8 Emne: ZUMBA
ZUMBA er den ny store dille – kom og vær med til de latinamerikanske rytmer. Mærk pulsen og få samtidig en
snak om, hvordan bevægelse kan være med til at give dig mere energi og overskud i hverdagen.
Alle kan deltage. Tempoet er moderat.
Husk løst tøj og en vandflaske.
Oplægsholder: Pia Vetche Jacobsen, socialrådgiver i FBU ForældreStøtte
Gruppe nr. L 9 Emne: Snak om egne sager
I denne gruppe er der mulighed for at snakke med hinanden og udveksle erfaringer om egne sager.
(Der er ikke oplæg som udgangspunkt for gruppens arbejde.)
Vært: Hans Sørensen, forælder, medlem af bestyrelsen i FBU Region Midtjylland
Gruppe nr. L 10 Emne: Mit barn er anbragt - hvad med mig?
Når børn bliver anbragt er det primære fokus på børnene og deres behov. Men hvad med mig som forælder? Hvordan håndterer jeg mine følelser og mine behov? Hvordan kan jeg være forælder på afstand? Hvordan kan jeg fortsat være en aktiv forælder i mit barns liv ? Og hvordan kan jeg komme videre og leve med, at et eller flere af mine børn er anbragt? I gruppen vil der blive rig mulighed for udveksling af erfaringer.
Oplægsholder: Anette Reker-Holm, forælder, formand for FBU Hovedstaden Nord og Bornholm og næstformand i landsforeningen
Søndag den 26. september 2010
Gruppe nr. S 1 Emne: Det betydningsfulde samarbejde – når børn er i familiepleje
En plejefamilie fortæller om sine erfaringer med et godt samarbejde.
At være plejebarn betyder altid at være delt mellem to familier. Derfor er det afgørende, at samarbejdet fungerer positivt og så optimalt som muligt, med respekt for alle parter, for at mindske barnets loyalitetskonflikt. Det kræver stor imødekommenhed og fleksibilitet fra alle parter at udvikle et tillidsfuldt samarbejde.
Oplægsholdere: Anja og Finn Würtz, plejeforældre
Gruppe nr. S 2 Emne: Børne- og familieafdelingens opgaver
Opgaven er bl.a. at foretage undersøgelser af børn og familiers forhold og at yde familieorienteret rådgivning og støtte. Derudover kan der blive tale om hjælpe med forskellige former for særlig støtte. Målet er et konstruktivt samarbejde mellem familien og børne- og familieafdelingen.
I serviceloven findes samtidig muligheden for tvangsfjernelse af børn og unge. Hvordan hænger dét sammen ? Vi vil beskæftige os med behov, muligheder og dilemmaer...
Oplægsholder: Anne Marie Nielsen, socialrådgiver i FBU ForældreStøtte, tidligere Herning Kommune
Gruppe nr. S 3 Emne: Forældresamarbejde i fokus
På Struer Skolehjem vægter vi samarbejdet med forældre højt. Tilfredse forældre giver glade børn. Vi arbejder på, så vidt muligt, at få børnenes liv på institutionen og livet hjemme til at hænge sammen. Vi søger at inddrage forældrene i barnets liv og for at det kan lykkes, har vi på Struer Skolehjem sat samarbejdet øverst på dagsordenen ved en anbringelse.
Hvordan gør vi det i praksis ? hvad har vi af erfaringer ?
Kan I som forældre bidrage til, at jeg kan blive klogere og tage gode indputs med tilbage. ? Vi vil gerne blive bedre.
Oplægsholder: Charlotte Egemose, pædagog og afdelingsleder på Struer Skolehjem
Gruppe nr. S 4 Emne: Efterværn for udsatte unge
I gruppen vil vi belyse udsatte unges rettigheder til og muligheder for efterværn efter det fyldte 18. år. Hvad siger lovgivningen, og hvilke særlige muligheder er der for støtte til de unge i det offentlige regi og i det private, f.eks. Baglandet ? Vi vil også snakke om forældres betydning i de unges liv på dette tidspunkt og om, hvordan forældre kan støtte de unge.
Oplægsholder: Sisse Bøgild, pædagog, tidligere anbragt, næstformand i TABUKA og brevkasseredaktør på
boernetinget.dk
Gruppe nr. S 5 Emne: Hvad kan advokaten hjælpe med i børn og unge - udvalgs sager ?
Herunder: Hvornår har du krav på bistand fra en advokat ? og hvornår bør du have bistand af en advokat ?
Oplægsholder: Charlotte Pors, advokat
Gruppe nr. S 6 Et harmonisk og indholdsrigt liv
Hvordan skaber jeg det, og hvad kan jeg selv gøre for bl.a. at:
• Opbygge rammerne for netop det liv, jeg ønsker
• Forme min tilværelse med harmoni mellem glæder og sorger
• Tiltrække det gode i mennesker og selv blive tiltrukket af det
• Møde mine medmennesker med respekt og forståelse
• Opleve og mærke det lyse i mennesker og i mig selv
• Finde det positive i mig selv og i min aktuelle livssituation
• Møde de forandringer, som livet uundværligt byder på
• Udvikle min kommunikation med andre mennesker
• Etc.etc.etc.
Peer Bergmann er ordstyrer i dette spændende og udviklende arrangement, hvor det er dig som deltager,
der er hovedpersonen.
Gruppe nr. S 7 Emne: Støtte til forældre med anbragte børn og unge
Temagruppen indledes med et kort oplæg om baggrunden for, at kommunen skal tilbyde forældre en støtteperson i forbindelse med deres barns anbringelse (servicelovens § 54). Hvad er en støtteperson, hvornår og hvordan får man en støtteperson, og hvad kan støttepersonens opgaver være ?
Temagruppen skal give et godt indblik i, hvad en støtteperson er samtidig med, at deltagerne får god mulighed for at snakke med hinanden om egne ønsker og erfaringer.
Oplægsholder: Alice Sørensen, forælder, formand for FBU Region Midtjylland og formand i landsforeningen
Gruppe nr. S 8 Emne: ZUMBA
ZUMBA er den ny store dille – kom og vær med til de latinamerikanske rytmer. Mærk pulsen og få samtidig en
snak om, hvordan bevægelse kan være med til at give dig mere energi og iverskud i hverdagen.
Alle kan deltage. Tempoet er moderat.
Husk løst tøj og en vandflaske.
Oplægsholder: Pia Vetche Jacobsen, socialrådgiver i FBU ForældreStøtte
Gruppe nr. S 9 Emne: Kreativ gruppe
Vi kigger i gamle blade og aviser, mens vi snakker om vores egne oplevelser, f.eks. om anbringelse af vores børn og mødet med systemet. Vi kan male med oliemaling, klippe, klistre og lave collager, som i brudstykker fortæller om vores følelser. Hvis du har en idé, som kræver noget specielt (f.eks. blade eller andet fra naturen) er du velkommen til at medbringe dette.
Vært: Ulla Hagen Morgenstjerne, forælder og medlem af FBU
Gruppe nr. S 10 Emne: Mit barn er anbragt - hvad med mig?
Når børn bliver anbragt er det primære fokus på børnene og deres behov. Men hvad med mig som forælder? Hvordan håndterer jeg mine følelser og mine behov? Hvordan kan jeg være forælder på afstand? Hvordan kan jeg fortsat være en aktiv forælder i mit barns liv ? Og hvordan kan jeg komme videre og leve med, at et eller flere af mine børn er anbragt? I gruppen vil der blive rig mulighed for udveksling af erfaringer.
Oplægsholder: Anette Reker-Holm, forælder, formand for FBU Hovedstaden Nord og Bornholm og næstformand i landsforeningen Bogudgivelse
Forældreinddragelse – til barnets bedste
Børnesagens Fællesråd har netop udgivet håndbogen ”Forældreinddragelse – til barnets bedste” med økonomisk støtte fra Socialministeriets KABU – projekt.
Bogen er redigeret af journalist Steen Kabel og landssekretær Lene Jørgensen, FBU ForældreLANDSforeningen.
Håndbogen er i første omgang offentliggjort på Børnesagens Fællesråds hjemmeside www.boernesagen.dk
Det er hensigten, at håndbogen senere udkommer i en trykt udgave.
Bogen kan også læses her
Uddrag af orienteringsskrivelse om bogens udgivelse:
Forældre skal inddrages - når et barn anbringes uden for hjemmet
Forældre ønsker altid det bedste for deres børn, også selv om de ikke magter rollen som forældre.
Børn savner deres forældre og søskende og har brug for støtte og opbakning fra deres forældre, når de er nødt til i en kortere eller længere periode at bo et andet sted end hjemme.
Derfor skal forældre inddrages, når et barn anbringes uden for hjemmet. Det er til barnets bedste.
Håndbogen tager udgangspunkt i forældrenes perspektiv og har derfor hovedfokus på inddragelse af og samarbejde med forældrene og ser samarbejde med barnet som en naturlig følge. Den beskriver derfor ikke socialrådgiverens, pædagogens og plejefamiliens perspektiv og er således ikke en håndbog i at arbejde med alle aspekter af anbringelser.
Det er en håndbog i at arbejde med forældreinddragelse, når børn anbringes udenfor hjemmet.
Håndbogen henvender sig primært til de medarbejdere i kommuner og plejefamilier samt på opholdssteder og døgninstitutioner, som arbejder med anbringelser af børn uden for eget hjem. Men den må også gerne inspirere forældre og andre pårørende til anbragte børn til at søge yderligere indflydelse og medvirken.
Krav om inddragelse
Inddragelse af forældrene skal både tage udgangspunkt i formelle krav til kommunens sagsbehandling og til forældres rettigheder. Inddragelse skal samtidig tage udgangspunkt i forældres egne ønsker og muligheder på givne tidspunkter samt i barnets rettigheder og ønsker og i barnets forhold.
Titlen på håndbogen understreger bogens faglige udgangspunkt for arbejdet med anbringelser af børn og unge og deres familier. Inddragelse skal altid finde sted. Inddragelse kan ikke udelades. Men inddragelse kan finde sted på forskellig vis. Det viser håndbogen.
- At anbringe et barn uden for hjemmet er en meget indgribende foranstaltning. Både for barnet, forældrene og de involverede fagpersoner. Vi ved, at forældre kan være med til at sikre kontinuitet i anbragte børns opvækst. Forældre er et vigtigt bindeled til det, der var før anbringelse. Til det der sker under anbringelsen. Og til det, der stadig er efter anbringelsen, siger Peter Grevsen, formand for Børnesagens Fællesråd. Og han tilføjer:
- Det er derfor afgørende, at der i den samlede indsats til børn og deres familier bliver lagt en plan for, hvordan forældre kan støttes og styrkes i at være mest og bedst mulige forældre i hele anbringelsesforløbet.
Kravet om inddragelse af forældre, når børn anbringes udenfor hjemmet, er særligt aktuelt i forbindelse med den nye anbringelsesreform, som træder i kraft 1. januar 2006. I håndbogen bliver der sat særlig fokus på kravet om inddragelse af barn, forældre og det sociale netværk i forbindelse med børns anbringelse, og her bliver givet helt konkrete anvisninger på, hvordan inddragelsen kan og skal finde sted.
- Det er vores håb, at håndbogen kan inspirere medarbejdere i kommuner og plejefamilier samt på opholdssteder og døgninstitutioner til at styrke og kvalificere arbejdet med forældreinddragelse, så det bliver til barnets bedste, siger Peter Grevsen.
|